Workshops

Jeg tilbyder en række workshops i at skrive kreativt bl.a. Dialoger i skønlitteratur, Novelleskrivning for unge og voksne, Skriv dit eget digt m.v. Jeg tilpasser workshoppen til målgruppen og sammenhængen, og jeg sørger for, at alle får et positivt udbytte af den.

I en workshop har jeg fokus på at formidle konkrete skriveteknikker og sætte gang i skriveglæden, så deltagerne lærer noget nyt og får skrevet en masse tekster. Jeg tager hånd om, at der bliver givet respons på en konstruktiv måde på skrevne tekster, så deltagerne har mulighed for at forbedre deres tekster. Jeg er god til at få grupper til at arbejde sammen og skabe en positiv stemning omkring indholdet og oplevelsen.

Jeg har undervist mange forskellige mennesker, hvad angår alder, baggrund og uddannelse. Det er vigtigt for mig at bruge forskelligheden på en gavnlig måde i undervisningen, så udbyttet bliver større for alle deltagere.

Hvis I har en idé til en workshop inden for det skønlitterære felt, så kontakt mig gerne for et uforpligtende tilbud.

Comments are closed.